Din fisses “ja” og “nej” – Den vigtigste jade æg øvelse!
En af de vigtigste jade æg øvelser foregår faktisk, inden du putter ægget ind i dig. Det handler om, at du skal lære at lytte til din fisses signaler og hendes ”ja” og ”nej”. Det er meget vigtigt, at hun giver dig et 100 procent ”JA!”, inden du indsætter jade ægget eller for den sags skyld en penis, dildo eller andet ind i dig.
De fleste grunde til, at vi som kvinder lukker ned seksuelt og bliver følelsesløse eller får smerter i underlivet er, fordi vi er blevet penetreret om og om igen, uden vi overhovedet er klar. Det kan være af en partner, en gynækolog eller endda af dig selv.
At få din fisse til at suge ægget ind er derfor en af de vigtigste øvelser med jade ægget, da det er med til at omprogrammere din hjerne, dit nervesystem og din fisse til at forbinde penetration med sikkerhed og nydelse. For de kvinder, der har oplevet traume, seksuelle overgreb eller har haft sex, uden de var parate, så kan penetrationen alene fremkalde angst. Det gjorde den for mig. Derfor er det meget vigtigt at gå langsomt frem og tune ind til din fisse.
Når du begynder at tune ind og lytte til din fisse, fordyber du dit forhold til hende og lærer hendes signaler at kende, og du kan begynde at forstå hende og dig selv på et meget mere intimt og dybt niveau. Du vil begynde at forstå, hvilke oplevelser og lag af traume, der gemmer sig i din fisse og dit sind. Tal med din fisse så ofte, du kan – gerne hver dag. Gør en hel meditation ud af det.
Læg dig ned eller sid i skrædderstilling. Luk øjnene. Træk vejret dybt ind og ud. Slap af. Før din bevidsthed ned til din fisse. Når du føler dig parat, lægger du din hånd over hele din vulva, og den anden hånd over kønsbenet og under navlen ved livmoderen eller ved dit hjerte. Hvad der gør, at du føler dig bedst tilpas. Bliv her i lidt tid, hvor du trækker vejret ind i din fisse og ud gennem din fisse. Begynd så en samtale med hende. Det kan være, at du spørger hende:
”Hej smukke, hvordan har du det i dag?”
”Hvad har du brug for?”
”Hvad har du brug for for at føle igen?”
”Hvorfor har du så ondt?” Osv.
Mærk, føl, lyt og se for dit indre blik hvilke sensationer, følelser, syn eller beskeder, du får igennem.
Min oplevelse med denne meditation eller samtale med min fisse har været meget kraftfuld og bliver ved med at overraske mig i forhold til, hvor meget kroppen egentlig gemmer på af følelser og minder. Kun 30 procent af hjernen er rationel, logisk og intellektuel (altså vores ego og bevidste jeg, som vi tror, at vi bruger det meste af tiden), men de sidste 70 procent er vores ældgamle ur-instinkter, som styrer sult, tørst, søvn, sex, husly, berøring, omsorg og kærlighed. Og det er den, der lagrer alle traumer, der kommer, når disse ting ikke bliver mødt.
Da jeg kommunikerede med min fisse, spurgte jeg hende:
”Hvorfor føler du ikke?”
”Hvad har du brug for for at føle igen?”.
Og svaret kom meget prompte. For mit indre blik så jeg mig selv som barn, bade nøgen ude i et bølgende hav på en varm sommerdag. Jeg kendte den strand. Pludselig begyndte jeg bare at græde, og jeg fik en rigtig ubehagelig, klam fornemmelse i mig som om, at der var sket mig noget rigtig modbydeligt den dag, som om at jeg faktisk var blevet forgrebet på.
Om synet har hold i noget virkeligt eller ej, det ved jeg ikke. Det kan selvfølgelig godt være, at der skete noget med mig, og jeg kan ikke huske det, men det kan også være, at det var et følelsesmæssigt traume, som er lagret dybt i min vagina. Nogle gange har man ikke brug for at vide historien bag, men mere arbejde med den blokerede energi, følelsesløsheden, smerten og de ubehagelige sensationer, der må komme op. Hvad jeg kan vide er, at der er nogle sensationer og følelser inderst inde i min fisse, der er dybt traumatiserede og frosset, og den energi har brug for at blive hørt, følt og frigivet. Vores urhjerne, vores dybe underbevidsthed, taler i symboler og billeder, så det er op til os selv at føle ind i, hvad den prøver at kommunikere og derfra blive ved med at lytte, forstå, holde, give omsorg og frigive, hvad der må frigives for, at vi kan hele traumer og berolige vores nervesystem.
Når du bruger jade ægget, er det derfor meget vigtigt, at du spørger din fisse til råds. Først skal du gerne varme din krop op med dans, brystmassage elle åndedrætsøvelser. Når du føler dig lidt tændt eller bare tryg i din krop, kan du placere ægget ved din skedeåbning og spørge hende:
”Har du lyst til at modtage ægget i dag?”.
Hvis det er et ”nej”, vil hun føles tør, lukket, følelsesløs og hård. Læg blot ægget til side og spørg hende i anden dag. Eller du kan fortsætte samtalen med ord som ”tryghed, tryghed, tryghed” eller ”kærlighed, kærlighed, kærlighed”.
Hvis det er et ”måske”, kan du spørge hende, hvad hun har brug for for at føle sig tryg. Hvis du forbliver usikker på din fisses svar, så er det et ”nej” for nu og respektér det.
Hvis din fisse giver dig et ”ja”, så vil hun være våd, blød, åben og pulsere let. Du vil også have et ”ja” i dit hjerte og føle en form for kærlighed, omsorg og sikkerhed i din krop. Hvis det er et ”ja”, kan du langsomt føre dit æg ind med den tykke ende først. Din fisse skal gerne kunne suge ægget ind. Så tving ikke ægget ind, men guide istedet ægget ind med dine fingre. Klem dine bækkenbundsmuskler op ad, og på en udånding skubber du let ud af ligesom om, du føder, hvilket gør, at ægget suges let ind. Vær tålmodig, nænsom, medfølende og kærlig ved dig selv i processen. Gør det på din fisses præmisser. Hun vil takke dig for det i længden.
Jeg håber, at dette blogindlæg inspirerede dig i en eller anden form til at behandle din fisse som det orakel, hun er.
Hvis du ønsker at få et GIA certificeret nephrite jade æg, kan du købe et fra min webshop. Med i købet får du også en 40 minutters basis jade æg praksis på lydfil og min jade æg e-bog, hvor du bliver indviet i nogle begynder-øvelser med jade ægget.
Du kan købe dit eget ægte nephrite jade æg her!
Og download helt gratis en kopi af min jade æg e-bog her!
Hvis du gerne vil dykke dybere ned i jade æg praksissen og lære hele praksissen fra inderst til yderst, så åbner jeg op for Det Magiske Jade Æg online kursus til sommer. Du er velkommen til at skrive til mig, så du kan komme på venteliste og få besked, når jeg åbner op for tilmeldning.
Læs om Det Magiske Jade Æg her.
Jeg sender dig så meget erotisk kærlighed din vej!
<3
Helle L.
0 kommentarer