Jeg ønsker at lade andre kvinder kende til de mulige bivirkninger ved en kobberspiral – og støtte op om kampagnen #NotInMyPussy. Sådan en lille tingest viste sig nemlig at skabe så stor ballade i min krop.
Det er lidt ironisk
En kobberspiral, som jeg havde troet ville give mig muligheden for at have sex uden at tage hormoner, viste sig faktisk at ødelægge mit sexliv og fratage mig pointen med at have sex overhovedet, nemlig at få nydelse og orgasmer og dyb intimitet med min kæreste på det tidspunkt.
Jeg ønskede egentlig bare hormonfri prævention, så jeg kunne have beskyttet sex, men kobberspiralen tog så istedet hele min nydelse i sex væk fra mig.
Indsættelsen af kobberspiralen gav mig kroniske underlivsspændinger, seksuel følelsesløshed og angst.
Ikke ligefrem en opskrift til et godt sexliv – og dét at være en fri, empowered og orgasmisk pige!
Usikkert om kobberspiralens sikkerhed
Der er selvfølgelig kvinder, der elsker sin spiral. Men der er også mange, der har slemme bivirkninger fra den. Som jeg har fundet ud af, så er det ikke kun mig, der har fået meget slemme bivirkninger efter en kobberspiral.
Andre kvinder beretter også om underlivssmerter, migræne, angst, depression, øget menstruation og menstruationssmerter og øget svamp i underlivet.
Egentlig tror jeg slet ikke man kan være helt sikker på, hvordan ens krop eller psyke påvirkes af indsættelsen af kobberspiralen eller det at have den oppe i livmoderen i længere tid.
Jeg tror, at der er nogle kvinder, der er mere modtagelige overfor traume af en kobberspiral end andre, specielt piger og kvinder der ikke har født og dem, der bærer på et uforløst traume i kroppen og bækkenet, evt. har en fortid med overgreb. Men man kan egentlig ikke vide, hvad kroppen gemmer på, og som kan aktiveres med en spiralindsættelse.
Jeg tror heller ikke, at de kvinder, der siger, at de er glade for deres kobberspiral NU, kan være sikre på, hvordan den egentlig vil påvirke deres krop og psyke i det lange løb.
Hvordan vil kroppen have det efter mange år med en kobberspiral indsat i livmoderen?
Der er nogle kvinder, der først udvikler symptomer efter mange år. Spiraler kan jo også begynde at vandre længere ind i kroppen og sætte sig fast, hvilket kræver en operation for at få ud.
Nogle kvinder meddeler også, at de over tid udviklede flere og mere svære psykologiske gener, og da de fik den ud, følte de det som en lettelse for kroppen og sindet.
Egentlig ikke et hormonfrit alternativ
Kobberspiralen bliver jo solgt til kvinder som et hormonfrit alternativ, derfor mange kvinder tror, at den er sundere.
Men hvad mange ikke ved er, at kobber og det kvindelige kønshormon østrogen er forbundet med hinanden. Så hvis man er høj på kobber, så er man også høj på østrogen.
Kobber får nemlig direkte østrogen til at stige i kvindens krop, hvilket vil sige, at kobberspiralen egentlig ikke er et hormonfrit præparat og slet ikke sund.
Kobberforgiftning som bivirkning
Mange bivirkninger fra en kobberspiral kan faktisk hænge sammen med den øgede kobber, man får i kroppen, og derfor til decideret kobberforgiftning.
En kobberspiral kan føre kroppen ud i en kemisk ubalance og kan tricke en allerede kobberfyldt krop til at blive kobberforgiftet.
Kobberforgiftning kan give alle mulige mærkelige fysiske som psykologiske gener såsom øget angst, depression, hårtab, vægtøgning og endda personlighedsforstyrrelse.
Hvis du gerne vil vide mere om kobberforgiftning i forhold til kobberspiralen, så se kampagnen #NotInMyPussy. En kampagne der opfordrer kvinder til at få fjernet sin spiral og hjælper kvinder til at hele sin krop efter den.
Beskyttelse af vores allerhelligste sted
Jeg vil gøre opmærksom på kampagnen, fordi jeg inderligt håber, at du også vil genoverveje din brug af spiral og finde en mere skånsom og venlig løsning for din fisse.
Jeg føler, at det var fuldstændig unaturligt og stressende for min livmoder og livmoderhals at have en fremmed genstand oppe.
Fissen er jo en kvindes allerhelligste sted!
Det kan være, at du ikke føler det samme lige nu. Men hvis du begynder at arbejde med seksuel heling og empowerment af dit underliv, kan det måske være, at du begynder at føle, at det er at have en spiral indsat i din livmoder hindrer din seksuelle udvikling og måske også føles grænseoverskridende for din fisse og livmoder. Det kan være, at din fisse helt automatisk begynder at kommunikere til dig, at spiralen er en invasion.
Men der er selvfølgelig også kvinder, der meddeler en øget sexlyst, nydelse og orgasmer efter at få indsat en kobberspiral – sådan at en kobberspiral faktisk kan være helende og beskyttende.
Det viser bare, hvor forskellige vi er som kvinder.
Et patriarkalsk fængsel for kvindens underliv
Jeg vil dog ikke anbefale en spiral til nogle kvinder, da jeg simpelthen ikke tør at lade kvinder tage den risiko.
Spiralen tog hele min seksuelle kraft og saft som kvinde væk fra mig. På den måde kan jeg ikke andet end anse kobberspiralen som et instrument til undertrykkelse og fængsling – en form for patriarkalsk undertrykkelse og kontrol af en kvindes seksualitet. Et kyskhedsbælte til at holde en kvindes vilde feminine urkraft, visdom, glæde og nydelse nede. Den glæde, nydelse og saft og kraft, som er alle kvinders føderet og som findes lige der inde i vaginaen og livmoderen.
Kobberspiralen skubbes jo ind, åbnes op og decideret fængsler en kvindes livmoderhals og livmoder – stedet for SÅ meget nydelse og skaberkraft!
Fissen får det sidste ord
I sidste ende er det selvfølgelig op til dig at lytte til din egen krop og finde ud af, hvad der er rigtigt for dig. Spiral eller ej.
Men husk at lade din fisse føre ordet og følg hendes nydelse og hendes ”ja” – så kan det ikke gå galt!
Jeg sender dig så meget god energi!
/ Helle L.
Den oprindelige kampagne – #NotInMyPussy.
Ligesom mig kan du støtte kampagnen ved at skrive under på, at du vil få fjernet din kobberspiral og gøre opmærksom på kobberforgiftning for at hjælpe andre kvinder til at genvinde sin krop og sundhed.
Se også:
Min oplevelse med p-piller, kobberspiral og fertilitetscomputeren Daysy
Jeg er så dybt rørt over dette indlæg selvom det er et par år gammelt efterhånden. Har først set det nu, da jeg ville undersøge mere om bivirkninger fra kobber. Jeg udviklede så slemme traumer og angst efter opsætning af kobberspiral, og jeg ryster bare af at tænke på det idag. Nu skal jeg have den ud, jeg kan ikke have den indeni min krop længere. Det er som du selv skriver, et fængsel – inde i en.
Alt hvad jeg læser om hvordan kobber påvirker østrogen, og kan give os forfærdelige og i sidste ende dødelige bivirkninger, er slet ikke den hormonfrie og naturlige drøm jeg havde håbet på.
Kære Marika, hvor er jeg bare glad for, at du skriver og deler bare lidt af din oplevelse med at have en kobberspiral. Hvor lyder det bare helt vildt voldsomt det som du skriver og jeg er glad for, at du har fundet mit indlæg og er blevet motiveret til at få den ud. For ja, når man tænker over, så er det virkelig et fængsel, og mange kvinder ved sket ikke, at kobberspiral er hormonforstyrrende og i længden kan give forgiftning. Hvad du beskriver i forhold til at få angst og begynde at ryste, kan jeg så meget genkende. For mig var det indsættelsen af spiralen, der gjorde det for mig, så ved ikke, om det var decideret kobberet, da jeg fik det akut af indsættelsen. Men har helt sikkert fået ptsd af indsættelsen, fordi det var så smertefuldt. Men jeg prøver nu ikke at gå for meget i traume-mode omkring det, da jeg også prøver at se det “positive” om denne oplevelse. Hvis det ikke var for den oplevelse, så ville jeg f.eks. ikke have startet Gudindetemplet. Så jeg håber også, at du kan på en eller anden måde finde en dybere mening med, hvorfor du skulle opleve dette. Måske for at lære dig selv og dit underliv bedre at kende. <3 I øvrigt vil jeg klart anbefale Daysy fertilitetscomputeren som et naturligt alternativ. Den har jeg brugt i mange år med stor glæde. Mange kærlige hilsner Helle